Events Calendar
|
På denne smagning tager vi jer med på en rejse til det sydvestlige og nordøstlige Skotland – en aften fyldt med smag og spændende destillerier. Vi starter med nogle ikoniske, hedengangne aftapninger som Bruichladdich
Infinity 1st Edition (2005) og Bladnoch 18 års – en klassisk Lowlander, lagret på bourbonfade, der emmer af tradition og elegance.
Derfra dykker vi ned i Mortlach, tappet af Adelphi fra bourbonfade. En sikker vinder, der altid imponerer med sin dybde og kompleksitet! Og mens vi befinder os i Speyside, tager vi en afstikker til Linkwood-destilleriet i udkanten
af Elgin. Kendt for sin frugtige stil, overrasker dette destilleri ofte med sin finesse og elegance.
Vi fortsætter med en Arran fra 2006, tappet i 2007 – en sherryfadsaftapning, som har været på AWL’s hylder i mange år. Denne bliver efterfulgt af noget helt særligt: Springbank 10 år fra Amontillado sherryfade. Denne
aftapning er nummer tre i en serie på fem forskellige sherrytyper fra Springbank – aftapninger der allerede er blevet yderst eftertragtet.
Med et smageprogram bestående af tre bourbonfads- og tre sherryfadsaftapninger, er der noget for enhver smag på denne første AWL-aften i 2025. Det bliver en aften, der lover masser af whiskyhygge!
1. Bladnoch 18år, 55% ’Black Faced Sheep’, Destilleriaftapning
2. Bruichladdich ‘Infinity’ 1st Edition (2005) 55,5%, Destilleriaftapning
3. Springbank 10år Amontillado sherry Cask, 55%, Destilleriaftapning
4. Isle of Arran 1996 11år, 57%, sherry puncheon, Hellmann 2007
5. Mortlach 2003 17år, 58,1%,ex-bourbon hoggie#800264, 223 fl. Adelphi
6. Linkwood 1997 21år, 55%, ex-bourbon hoggie, 270 fl., Cadenhead
Pris: 350,-
Der åbnes for TILMELDING TORSDAG D. 9 JANUAR 2025 Kl. 21.00 – og som altid gælder først-til-mølle princippet.
Er der fortsat ledige pladser d. 16 JANUAR 2025 vil smagningen være åben for IKKE-medlemmer.
Prisen for IKKE-Medlemmer vil være 450,-
Tilmeldingen til smagningen foregår via vores side hos NemTilmeld.dk https://awl.nemtilmeld.dk
BEMÆRK: Al tilmelding foregår nu via NemTilmeld.
Tilmeldinger modtaget pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på anden vis vil ikke være gældende.