Brugernavn  Adgangskode  Husk mig 
Whiskynyt.dk den 11. Sep 2010 - 01:42 

Bruger online
Der er ingen medlemmer online:)

Du er anonym bruger. Du kan frit registrere dig på whiskynyt.dk ved at klikke her
Der er 13 gæster online !

Sponsor:
http://www.lago.dk

Rom og Whisky Festival
http://www.romfestival.dk/

Søg


Tidligere artikler
Ældre nyheder

  Qualityworld er tilbagetilbage – hvor kan du finde os og hvad er der sket?
Skrevet af: MacLars til Torsdag den 03. Dec 2009 - kl. 16:33
 
 
Rygter Helt kort: Qualityworld gik konkurs i sensommeren som følge af likviditetsproblemer. Den efterfølgende proces har været trukket i langdrag af en række eksterne årsager og i den mellemliggende periode har vi (Henriette og David Larsson) ikke haft lov at benytte maillinglister mm. da disse var ejet af konkursboet og ikke af os privat. Det er derfor først nu at vi har mulighed for at kommunikere igen, da vi nu er ansat af konkursboet og panthaver til at afvikle.
Hvis du vil vide mere – har spørgsmål, kommentarer eller frustrationer, så deltag på en af info-aftenerne så du kan få den lange historie – se mere om dette sidst i denne mail.

Helt officielt og fuldt lovligt (med kurator og panthavers velsignelse) så sælger vi nu fra konkursboet ”Whiskysalg Aps under konkurs” og vil gøre dette i en periode fremover, mens vi ser hvad der så kan lade sig gøre.

Qualityworld kan nu findes på Solbjergvej 3A kld., 2000 Frederiksberg. Vores email er stadig den samme og i løbet af et par uger virker telefon og fax også igen – indtil da kan du fange Henriette på tlf.26 440 268
VI ÅBNER BUTIKKEN FREDAG 4. DECEMBER KL. 12

Vi har fået over 300m2 butik med plads til 200 personer, 10m fra Metronedgangen, 10m fra Frederiksbergcenteret og Falkoner Allé. Så når du har været til smagning og vakler småsnaldret ud af biksen, så falder du faktisk direkte ned af trapperne til metroen, smart ikke ;-)

Nye større lokaler – bedre beliggenhed – billigere priser, samme gode produkter, personer og service :)
Det gamle ordsprog om ”Alt hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere” må vel siges at gælde her!

Allerførst et stort ”Tusind tak” til ALLE der har hjulpet os – både med hård arbejdskraft på umenneskelige tidspunkter eller ved indlæg på diverse fora, positive opkald eller emails. Det har været jeres hjælp og støtte der har fået os igennem en svær og hård tid – og for det skal i have en ENORMT STORT tak! DERUDOVER et stort stort tak til ALLE for jeres overbærenhed og tålmodighed igennem hele processen – jeg glæder mig til at møde jer over en gevesen og en god kop bjergmokka så vi kan få en sludder!

FAMILIEUDFLUGT
De første uger i december deler vi lokalet med Hagemanns.dk der holder Outlet-salg hernede og de giver dig 25-75% på balkjoler, cocktaildress, julepynt, brugskunst og andre spændende ting.
Til børnene sørger vi for lidt konfekt og klejner – så du har ingen undskyldning for ikke at slæbe hele familien herned og købe dig fattig.

ÅBNINGSTIDER:
VI ÅBNER BUTIKKEN FREDAG 4. DECEMBER KL. 12
Man-fre kl. 12-18
Lørdage kl. 10-15
1. Søndag i mdr. kl. 10-15

ÅBNINGSTILBUD:
Igennem hele december får du 30% rabat på ALLE indkøb i butikken på Frederiksberg.
Gamle medejere fra OwnersOnly får yderligere rabat på priserne hernede i hele december.
Udover disse superrabatter vil der selvfølgelig være en lang række udvalgte supertilbud – så kig herned og få klaret alle gaverne til de næste mange år på en gang :)

JULESTUE LØRDAG D.5 KL.10-15
Vi kickstarter ballet nu på lørdag med gløgg, æbleskiver, julekonfekt, kravlenisser, kaffe, the og hygge en masse – kig herned og tag familien med, vi glæder os til at byde dig velkommen i vores nye lokaler.

Hvad med mit medlemskab (QUALITYCLUB)
Alle aftaler med gamle medlemmer overholdes selvfølgelig i det nye regi – så bare kig herned, dit medlemskab er gyldigt og vi glæder os til at kunne forkæle dig igen.

Hvad sker der med mit medejerskab (OWNERSONLY)?
Rent juridisk har alle medejere tabt deres ejerandel ved konkursen – dette gælder også alle stifterne og teamet bag virksomheden. Kig herned til en infoaften og hør mere om hvad der er sket og hvad vi gør.

Hvad sker der med mine whiskyfade (WHISKYOWNER)?
Panthaver har pt. valgt ikke at hjemtage nogle fade og der bliver dermed ikke frigivet nogle flasker foreløbigt. Der er dog kommet flere købstilbud og så snart panthaver og kurator har taget stilling til disse vil du komme til at høre mere – det forventes afklaret i løbet af december.
Så hav tålmodighed lidt endnu – og kig evt. herned til en infoaften og hør hvad vi gør for at hjælpe dig.

Hvornår kan jeg få en kop kaffe og høre mere om hele miseren?
Nu har vi i alt alt for længe ikke haft lov at skrive ud og fortælle hvad der er sket og det vil vi meget gerne rette op på ved at invitere til nogle info-aftener, hvor vi giver en kop kaffe og en gevesen og fortæller løst og fast om hvad der er sket, hvordan, hvornår og hvorfor.

Du er også MEGET velkommen til at komme forbi for at vise din støtte og support – vi hører jo også gerne på positive røster :)

Info-aftener på Solbjergvej 3A kld., 2000 Frederiksberg
Tirsdag 8. december kl. 18-20
Torsdag 17. december kl. 18-20
Tirsdag 22. december kl. 18-20
Der vil selvfølgelig være nogle ekstra gode tilbud til de fremmødte.

Bemærk jeg vil også holde nogle af disse aftener andre steder i landet, så du kan høre nærmere uden at skulle til Frederiksberg – men jeg skal lige have december måned overstået før jeg kan vende tilbage med informationer om dette, håber på din forståelse herfor.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe jer videre så jeg kan få whisky i mange år endnu?
Kig ned forbi os og gør en god handel i december – du får råd til mere med vores forrygende rabatter!
Derudover håber vi jo du har lyst til at gøre reklame for os ved at fortælle venner, familie og bekendte, samt alle dine kollegaer om vores dejlige forretning – måske du ligefrem vil have visitkort, postkort, plakater eller brochure at dele ud eller hænge op, så bare råb højt (ring, skriv, mail) så sender vi dig en pakke med diverse materialer som du kan give til alle du ser og kender.

Vi glæder os meget til at se dig herude på Frederiksberg så vi igen kan forkæle dig som du har fortjent!

Mange julehilsner,

David og Henriette

 


If you log in, you will be able to comment this article.
\"\"
- nyd livet lidt mere