 |
 |
 |
Der er ingen medlemmer online:)
 Du er anonym bruger. Du kan frit registrere dig på whiskynyt.dk ved at klikke her |
Der er 12 gæster online !
|
|
 |
 |  | | 4 nye aftapninger fra Juus
Skrevet af: MacNiels til Lørdag den 05. Dec 2009 - kl. 08:05 | |  | | |
4 nye aftapninger i serien Sporvogns Whiskyaftapninger.
Juul's Vin & Spiritus Sporvogns Whiskyaftapningsserie er skabt med inspiration i de gamle københavnske sporvogne. Sporvognenes linjenumre er smukke og enkle, men samtidig stærke i deres udtryksform og derfor velegnet til at adskille de enkelte aftapninger.
Linie 6
Linkwood 1994
Fadnummer: #10689
Fadtype: Sherry Butt
Alkoholstyrke: 46 % vol.
Destilleret: 27. oktober 1994
Aftappet: 19. oktober 2009
Unchill Filtered – Natural Colour
Farve: Mørk sirup.
Duft: Bitter orange marmelade, ahorn sirup, sukkerbetrukne æbler og lidt kanel. Til sidst fornemmes en finurlig karakter af brændt peber.
Smag: Den klassiske frugt der kendetegner Linkwood destilleriet træder tydeligt frem. Karakteren er saftig med samme søde æbler fra duften. Mere sirup, kanel og orangesødme træder frem. Et blødt sherryfads ”attack” kommer til sidst sammen med lidt muskatnød og brændt egetræ.
Linie 7
Arran Peated 2005
Fadnummer: 119 & 121
Fadtype: Bourbon barrels
Alkoholstyrke: 46 % vol.
Destilleret: 12. december 2005
Aftappet: 21. oktober 2009
Unchill Filtered – Natural Colour
Farve: Strågylden.
Duft: Lys sødmefuld sirup, honningristede havregryn og masser af frisk svejtsiskmynte. Peberkorn og en ganske blød røg kommer ind på scenen til sidst.
Smag: Flødebolsjer, vaniljekorn og sød ulmende egetræsrøg. Lidt grøn frugt og kokos fornemmes mod slutningen, sammen med gode mængder friskt fad. Meget delikat!
Linie 8
Ardmore 1999
Fadnummer: #801150
Fadtype: Hogshead
Alkoholstyrke: 46 % vol.
Destilleret: 2. juni 1999
Aftappet: 19. oktober 2009
Unchill Filtered – Natural Colour
Farve: Gylden hedvin.
Duft: Blid havgus med salte kanter og tangduft niver lækkert i næsen. Så kommer vanilje, stjerneanis og citrusfrugt. Lidt friskt pebermynte og græs bidrager med en ren forfriskende duft.
Smag: Revet citronskal og hollandske frugtdrops – meget saftig. Så kommer Ardmore destilleriets kendetegn med masser af tørvesmulder og sort røg. Kokos og grønne valnødder fornemmes lige pludselig midt i det hele. Afslutningen er behagelig med både sødme og tørverøg.
Linie 9
Caol Ila 1997
Fadnummer: #7835
Fadtype: Hogshead
Alkoholstyrke: 46 % vol.
Destilleret: 25. juni 1997
Aftappet: 19. oktober 2009
Unchill Filtered – Natural Colour
Farve: Strågul.
Duft: Let sødme, brændt mokka og kakaopulver. Herefter varm tørverøg, med masser af salt og jod. Lidt frisk vanilje og ingefær fornemmes svagt under røgen.
Smag: Smagen domineres først af brændt eg, grønne bitre valnødder og malurt. Dernæst kraftig tæt røg, salt og brændt gummi. Eftersmagen er præget af tør og sød eg, med et godt vulkansk udbrud.
|
| |  |  |  | |  |  |
If you log in, you will be able to comment this article.
|
|
|  |