Så er de første fade med svensk whisky klar og lagt på lageret. Den 31/10-2002 blev det første fad færdig, whiskyen kommer til at hedde Mackmyra Reserve 2002. Fad nr. 1 går til Tage Klingberg med familien og fad nr. 2 som også er klar til lagring er til naboerne.
Macallan lavede sidste år op til jul en replika af deres originale flaske fra 1861.Det samme har de gjort igen i år, men denne gang er det en replika af en en 150 års gammel flaske.
John Glasers roste whiskyer fra Compass Box serien kommer nu til Danmark, importeret af Qualityworld.
I den forbindelse kommer John til landet, og det bliver muligt at deltage i nogle spændende smagninger hvor John fortæller om sin baggrund, sine visioner for de nyskabte produkter og tanker om whisky og industrien.
Smagningerne bliver afholdt på Kruts Karport i københavn og billetter kan købes via BilletNet.
Specialsmagningen indeholder også udskænkning af fadprøver for de whiskyer der har skabt Eleuthera - så her er muligheden for virkelig at opleve noget unikt. Du kan læse mere om Compass Box på den danske hjemmeside, hvor du også kan finde forhandlere og evt. selv ansøge om at blive forhandler.
Glenfiddich kommer nu med en Caoran Reserve. Det specielle ved denne er, at den har lagret på de traditionelle fade som Glenfiddich nu bruger og på brugte Islay single malt fade.