Fredag den 30. januar 2004 kl.19.00 er der whiskysmagnning i Vestbjerg Hallen, Vestbjerg. Mahlers Vinhandel i Frederikshavn arrangerer en spændende whiskysmagning i samarbejde med Mac Y A/S. Der skal smages whiskies fra fra Irland, Japan , forskellige områder i Skotland, verdens bedste rom fra Guatemala og tilsidst afrundes smagningen med en lækker blød og smagsfuld whisky cremelikør.
Onsdag 21. januar 2004 kl. 19.15 er der whiskysmagning i Borgerforeningen, Nørrevoldgade 63 , Nyborg Vinspecialisten Nyborg arrangerer en dejlig whiskysmagning i samarbejde med Mac Y A/S. Der skal smages skotsk single malt, irsk malt, fadstyrke whisky, amerikansk bourbon og whisky lavet på rug.
Fredag d. 16. januar kl 19.00 slåes rommen i glasset i klubhuset i Ebeltoft. Hos Walther i Ebeltoft arrangerer i samarbejde med Mac Y A/S en spændende smagningsaften i rommens tegn. Der skal smages rom fra Guyana, Jamaica, Venezuela, Caraibien, Barbados og Guatemala. I smagningsprogrammet er verdensbedste rom selvfølgelig også indlagt, dog i en special version, men det er der vist ingen der er kede af.
Allied Domecq har iværksat en kampagne for Laphroaig i Storbritanien. Formålet er at skabe debat om produktet. Det skal ske via en række offentlige debatmøder under ledelse af magasinet The Spectator.
Møderne, der går under navnet Laphroaig Skaber Debat, vil blive ledet af The Spectators redaktør Boris Johnson. Hvert møde vil få deltagelse af prominente og provokerende debattører, der skal diskutere forskellige emner såsom "Hvem er det egentlig, der leder landet? - pressen eller politikkerne?" Billetterne inkluderer naturligvis en velkomstdrink: Laphroaig! Mødernes indhold vil efterfølgende blive gengivet i The Spectator.
I en artikkel i The Scotsman kan man læse at Scotch Malt Whisky Society af økonomiske grunde var nødsaget til at acceptere overtagelses-budet fra Glenmorangie.
I forvejen stod Glenmorangie for al aftapning og distribuering af foreningens whisky.
Aktionærerne har stemt for Glenmorangies overtagelse af foreningen.
Blackadders hjemmeside er blevet redesignet og netop relanceret på nettet, hjemmesiden er dog ikke helt færdig endnu - de mangler stadig at få opdateret informationerne omkring alle deres aftapninger