Events Calendar

Flat View
By Year
Monthly View
By Month
Weekly View
By Week
Daily View
Today
Search
Search
5 timer med rom og whisky i Odense
Saturday, 01. March 2014, 11:00 - 16:00
Hits : 922
by Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kan du lide rom eller whisky, og har du lyst til at udvide dit kendskab til de stærke drikke mere, end det er muligt i din egen hjemmebar, er spillestedet Kansas City i Odense stedet at tilbringe fem timer lørdag den 1. marts.

Da holder Vinoble i Odense for anden gang rom- og whiskyfestival, og ingen behøver at gå tørstige derfra. Fordelt på 14 stande er flere hundrede flasker whisky og rom, og 25 af dem kan du smage helt gratis for billetprisen på 275 kroner.

De øvrige betales pr. glas (en centiliter), men så kan du til gengæld også prøve blandt andet årgangsrom fra 1980, adskillige whiskyer med fadstyrke og en 30-års Balvenie, der holder en beskeden flaskepris på 3450 kroner.

Der er dog også lavere procenter på festivallen i form af de fynske bryggerier Coisbo, Indslev og ikke mindst Ugly Duck Brewing Company, som sidste år vandt to priser for Årets Danske Ølnyhed - og igen i år er nomineret med ikke færre end tre ud af de 10 øl, som er i finalen i Danske Ølentusiasters afstemning.

Sidste år blev festivallen besøgt af 500 gæster, og Vinoble Odenses ejer, John Hoppe, regner med at se lige så mange i år, hvor der kun er 100 billetter tilbage.

Du kan købe billet i Vinobles butikker i Overgade 19 og på Dalumvej 30B.

Rom- og whiskyfestival
1. marts klokken 11-16
Kansas City
Munkebjergvej 140
Odense