Whiskymessen, Kolding 2003

Endelig oprandt dagen som vi havde drømt om igennem længere tid: 4 Oktober 2003. Vækkeuret var stillet, dobbeltchecket, ja det var lige før der blev indført nødstrømsanlæg - spildt arbejde da man alligevel ikke kunne sove de sidste timer før "udkaldet". Turen gik mod banegården, hvor man så småt kunne se en masse søvnige hoveder der alle gik og mumlede lidt om Kolding, så vidste vi at vi var på rette kurs! Efter en rum tid nåede vi til Mekka, i hvert fald Mekka for en dag for os whiskynydere. Der var en lang kø foran indgangen og vi blev underholdt af sækkepibemusik mens vi ventede - da dørene slog op var køen dog hurtigt overstået og vi fik udleveret vores whiskymesse-pose hvori der bl.a. var et glas der skulle bruges til dagens prøvesmagninger. Glasset blev af os "hjemmespecialister" studeret nøje og holdt længe i hånden for at det ikke skulle være så koldt som det var da vi fik det. Glasset ligger godt i hånden, så det var en ren fornøjelse at bruge det til smagningerne.
Der gik ikke længe før folk begyndte at vandre rundt til standende for at få de første smagsprøver - og der var mange! Det havde dog været rart om whiskyerne ikke havde været helt så kolde der tidligt på morgenen - det havde dog så den fordel at man kunne følge udviklingen i whiskyens duft når den blev håndopvarmet i glasset. Trods et par af udstillerne ikke mødte op var der nok at se, dufte og smage på, det var kun et spørgsmål om at udvælge de rigtige malts og bourbon. En af de nye tiltag var at reducere time-malts, hvilket er en ganske god ide, synes vi. Det kaos det skaber var ikke noget af denne gang, og da messen er delt i to afdelinger med hver færre gæster, skabte det en rigtig god stemning. Vi fik os mange gode samtaler med de andre gæster og fik også nogle gode whisky samtaler med nogle af udstillerne. Vi erfarede også at MasterClass gik rigtig godt, men vi synes dog ikke helt at det var godt nok besøgt, desværre. Da vi var med om formiddagen, så vi stort set heller ikke rigtig en eneste der var overberuset, vi mødte dog et par stærke kandidater, men dejligt at gæsterne fik en rigtig god dag.
Så til NBO gruppen, det var en rigtig god messe, keep up the good work. Og tak til alle gæsterne, det var rigtig hyggeligt at få en snak med mange af jer. Og ikke mindst en tak til at alle udstillerne, der bravt stiller op i så mange timer for at skænke de kolossale mængder whisky op og nå at snakke med så mange gæster.

Whiskynyt.dk

Et par billeder fra turen, klik på billedet hvis du vil se det i fuld størrelse.


Ankomst til whiskymessen.




Karl Ejnar og MacNiels får en snak om det nyligt indkøbte fad




Der var gjort meget ud af udstillingen hos MacY




Det var næsten som at være i Skotland





Maxxim





Der bliver snakket en del om de gyldne dråber i glassene





Ikke det værste barskab (og indhold!) man kan opdrive - Hos Juuls




Juuls-folkene præsenterer en Arran-aftapning





Et kig udover den store sal




Blindsmagning af Classic-Malts serien




Masterclass med Michael Urqurhart fra Gordon & MacPhails




Allied Domecq




Andrew Grey fra Murray McDavid på Kjær & Sommerfeldts stand




Vinderen af skattekisten!




Sidste stand vi nåede før turen gik hjemad