GlenAllachie nu hos LAGO

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Pressemeddelelse:

LAGO-import får endnu et skotsk destilleri i porteføljen


Den danske whiskyimportør LAGO-import får endnu en forstærkning af sortimentet med udmeldingen om, at LAGO nu officielt er udpeget som dansk importør og distributør af de kommende aftapninger fra destilleriet GlenAllachie, der er beliggende på Speyside.


”Vi er fantastisk glade for at få mulighed for at starte endnu en rejse med Billy Walker og hele hans team af gode folk, og vi kan allerede nu mærke en voldsom interesse fra dansk whiskyfans, som glæder sig til at smage de første aftapninger, som vi forventer frigivet medio juni måned”, fortæller Lars Gregersen fra LAGO.


Destilleriets historie Destilleriet GlenAllachie blev etableret i 1967, og den første ”new make” løb fra kedlerne i februar måned 1968. GlenAllachie, som betyder ”The Valley of the Rocks”, blev opført som et resultat af 1960´ernes helt store whiskyboom, hvor den samlede produktion i Skotland blev øget ret kraftigt, primært drevet af efterspørgsel fra det amerikanske marked.
De første ejere, som opførte destilleriet, var virksomheden Mackinlays, der var et datterselskab af Scottish & Newcastle Breweries. Den ansvarlige arkitekt på byggeriet var William Delmé-Evans, som også stod bag designet af flere andre skotske destillerier.


I 1985 solgte Scottish & Newcastle Breweries selskabet Mackinlays til Invergordon Distillers, og i 1989 blev GlenAllachie en del af Campbell Distillers (det nuværende Pernod Ricard), og i oktober måned 2017 blev destilleriet opkøbt af den legendariske Billy Walker og to forretnings-partnere.


GlenAllachie Distillers Company (GDC)
GDC blev etableret i oktober 2017 med det formål at overtage destilleriet fra Pernod-Ricard. Virksomheden ledes af Master Distiller Billy Walker, der har mere end 50 års erfaring i whiskyindustrien. Ved hans side har han som partnere Trisha Savage og Graham Stevenson. Firmaet er velpolstret efter Billy’s salg af The Benriach Distillery Company, og man er derved fri for at tænke kortsigtet. Tingene vil blive gjort ordentligt, og det bliver nok lidt af en rejse som Billy Walker inviterer alle whiskyfans med på. Hidtil er det ganske få aftapninger, der er blevet frigivet fra GlenAllachie. Det er en whisky, der har været næsten umulig at finde som Single Malt. Men det vil Billy helt sikkert få lavet om på.

Log-på for at kommentere