Stauning Festival 2018 aftapninger

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Stauning whisky kommer med to aftapninger i forbindelse med Stauning Whisky Festival 2018

SPECIAL EDITION 1 - THE MASTER DISTILLER
Den første er en hyldest til Staunings første Master Distiller - Mogens Vesterby som også er medstifter af Stauning Whisky. Fadet whiskyen kommer fra blev tappet på Mogens' 60 års fødselsdag d. 22 marts 2011 og fadet blev signeret af gæsterne til fødselsdagen. Mogens arbejdede alene på destilleriet i årene fra 2009 til 2012 og er om nogen Mr. Stauning Whisky. I 2011 tog det Mogens en uge at producere de 200 liter råsprit som fadet er fyldt med. Hver eneste flaske vil være signeret af Mogens. Fadet giver ca. 420 flasker.

Prisen for "Stauning Rye Whisky - The Master Distiller - Single Cask Series" bliver 1500 kr. pr. flaske.

 

SPECIAL EDITION 2 - FESTIVAL 2018
Den anden specialaftapning har fået navnet Festival 2018 og den markerer indvielsen af det nye destilleri. Den er en del af en ny serie - Single Cask Series - som består af særligt udvalgte fade. Den introducerer også ny navngivning af Staunings tørverøgede whisky, der fra i dag hedder "Peat" og ikke "Peated". Fadet giver ca. 360 flasker.

Prisen for "Stauning Whisky Peat Single Malt - Single Cask Series" bliver 1250 kr. pr. flaske.

Kilde: Stauning Whisky

Log-på for at kommentere