Jeg havde i mandags den fornøjelse at være til smagning på Hansens Køkken og Bar på Frederiksberg. Den var arrangeret af Juul's og emnet var Gordon & MacPhail. Til det formål havde man fået fat i Derek Hancock fra G&M, som fortalte om whisky i almindelighed, Gordon & MacPhail og de udvalgte flasker i særdeleshed.

Jeg er ikke velbevandret nok til at kunne klassificere alle duft- og smagsindtryk helt præcist, så I må tage til takke med nogle lidt mere overordnede beskrivelser.

Vi startede med Benromach Organic på 43 %. Den er lagret på nye egetræsfade, så det er nok derfor, at den allerede i en alder af 6 år havde så meget duft og smag af vanilie og frugt. Den var forbavsende lidt sprittet af så ung en whisky og den var blød og rund. Eftersmagen var dog ganske kort.

Den næste var Juul's 'Flying Spider', som er en Linkwood fra 1990 på 46 %. Den duftede meget af citrusagtige noter og smagen var frugtagtig med en del bitterhed, som mest af alt mindede mig om te. Eftersmagen var også lidt bitter og efterlod et lidt sprittet indtryk. Ikke ligefrem en typisk Linkwood - eller også har jeg først nu smagt en typisk en af slagsen.

Nummer tre var en anden af Juul's 'Flying'-aftapninger, nemlig 'Flying Big Ben', som er en Benrinnes 1975 46 % Dark Sherry. Den er i sandhed MEGET mørk. Det mest markante i duften var en creme brulée, mens smagen var præget af noget mere bitterhed end førnævnte 'Spider'. Der var også toner af brændt karamel, og jeg syntes også at kunne spore noget kaffeagtigt et eller andet sted i baggrunden. Eftersmagen var ret lang og først til sidst gik den fra bitterhed over i nogle sødlige nuancer.

Den fjerde var en Secret Stills 2.1 1966 på 45 %. Først og fremmest duftede den af forskellige former for frugt. Smagen var meget blød og rund og meget frugtagtig. Eftersmagen var lidt kort og ret neutral. Alt i alt en smule for diskret til mine smagsløg. Hvilket destilleri, der ligger bag, kunne vi ikke få bekræftet, men der var vedholdende forlydender fremme om, at det var Craggan.... - så har jeg vist ikke risikeret for meget.

Efter en pause på 15-20 minutter, gik vi i gang med anden del, som vist var det, de fleste havde ventet på.

Vi startede med en Mortlach 1968 45 % Private Collection, som med en udsalgspris på 2850,- også var aftenens dyreste. Den duftede af appelsinskal og brændt karamel. Smagen bar tydelig præg af lang tids interaktion med træet. Den var præget af tanniner og var meget krydret. Eftersmagen var lang af tanniner og brændt karamel. En del af deltagerne omkring bordet valgte denne som aftenens favorit.

Den sjette whisky var en Brora 1982 Connoisseurs Choice på 43 %. Den duftede lidt ubestemmeligt sødligt og ret sprittet. Smagen var meget blød og rund med flere forskellige frugtnuancer og et spor af røg i baggrunden. Eftersmagen var kort og sødlig. Jeg er normalt meget glad for Brora, men min umiddelbare reaktion på denne her var, at den skulle have været på f.eks. 50 % i stedet. Den var simpelthen for 'tynd' efter min smag.

Den næstsidste whisky var en Highland Park MacPhail's Collection 30 years på 43 %. Jeg kunne finde malt og flere slags frugt i duften. Smagen var helt utroligt blød og rund - selv om den kun er på 43 %, er det svært at få øje på spritten overhovedet. Den smagte som en typisk Highland Park, men for mig gik det hele bare op i en højere enhed. Eftersmagen var lang og ligeså nuanceret som smagen. Den anskaffede jeg mig med det samme en flaske af. Hvis man skulle tro folks reaktioner, var den vist i de flestes øjne aftenens vinder.

Vi sluttede af med Ardbeg 1979 SOS Cask Strength 59 % Bottled for Juul's. Den duftede af tjære og røg, men på en mere afdæmpet måde end jeg ellers har oplevet med Ardbeg. Smagen var præget af sødlig røg og tjære. Eftersmagen var lang og en smule sprittet. Sammen med Mortlach'en tror jeg, at den kom ind på en delt andenplads efter Highland Park'en.

Under hele seancen fik en veloplagt Derek Hancock fortalt om G&M's historie og der blev ikke sparet på anekdoterne. Selvom de ikke alle sammen var nye for mig, så var det en nydelse at høre dem fortalt af en, som man virkelig kunne mærke brændte for det.

plesner