Farvel og tak

More
19 years 6 months ago #1906 by Towle
Farvel og tak was created by Towle
Nu er det jo kommet på mode med lange indlæg her, så nu skal I ikke undvære et fra mig også. Efter at have bidraget med over 100 indlæg, har jeg valgt at trække mig. Egentlig er det jo ganske uinteressant og jeg bilder mig da heller ikke ind, at der vil rejse sig et protestkor.

Noget af det enestående ved dette site er, at der deltager et relativt stort antal af professionelle "“ noget som jeg indtil nu har betragtet som en berigelse. Den seneste tids udmeldinger fra disse tanter finder jeg imidlertid stærkt irriterende og dobbeltmoralske. Alle er ved at falde over deres egne ben for at bedyre, at de er ildsjæle, der kun drives af én eneste ting: at dele smagsprøver ud og udbrede kendskabet til whisky i Danmark. Historisk set vil jeg ikke afvise, at der har været en del sandhed i det og der er vel også gradsforskelle stadigvæk, men det er dybt utroværdigt at fastholde en sådan påstand, når man driver en forretning med 6-7 ansatte og omsætter for flere millioner om året.

Kære venner: Ingen ser formentlig noget som helst galt i at drive en forretning og mon ikke de fleste har en fornemmelse af, at man ikke bare kan tage udsalgsprisen og trække indkøbsprisen fra og derved udlede fortjenesten. Alle ved at der er direkte og indirekte omkostninger ved at drive en virksomhed.

På det seneste er vi fattigrøve, der er nødt til at kigge lidt på pengepungen, ligefrem blevet moppet. Vi har ikke kunnet have en tråd med diskussion om priser, uden at mindst en af tanterne straks har følt sig kaldet til at bryde ind og afspille den grammofonplade vi har hørt til hudløshed mange gange.

Forstå dog, at blandt de godt 300 registrerede brugere i dette forum er forskelligheder. Mange er naturligvis entusiaster, grænsende til det nørdede, men vi er altså også nogen der bare godt kan lide en god dram, læse om whisky og destillerier og drømmer om bare en enkelt gang at komme på en pilgrimsrejse til det forjættede land.

Forstå dog, at JEG ikke kan tage personligt ansvar for at hver eneste lille pusher overlever i 100 år. Jeg har skam stor sympati for ham og det han kan tilbyde ud over hvad supermarkeder gør, men jeg KAN og VIL ikke give 25, 50 og (f.eks. en Laphroaig CS) over 100 % mere for den i en vinforretning, end jeg kan købe den til hos Calle syd for grænsen. Jeg hedder Hansen, ikke Rockefeller.

Egentlig havde jeg tænkt mig på saglig vis at sidde et par timer og plukke små citater fra udvalgte indlæg og kommentere dem, men det endte alligevel med at jeg nu bare skriver af karsken bælg "“ den måde som falder mig naturligt og som af og til giver mig en på hattepulden. Enten fordi min form for humor ikke er umiddelbart gennemskuelig for enhver, eller også simpelthen fordi jeg i kampens hede kommer til at fyre noget af, som jeg sekundet, efter at have trykket "

Venlig hilsen
Kurt "Towle"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1907 by Duffer
Replied by Duffer on topic Farvel og tak
Towle, skrev

Noget af det enestående ved dette site er, at der deltager et relativt stort antal af professionelle

Forstå dog, at blandt de godt 300 registrerede brugere i dette forum er forskelligheder.

Forstå dog, at JEG ikke kan tage personligt ansvar for at hver eneste lille pusher overlever


"Life is what You make it" - brug det positive - og overhør det negative

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1908 by per
Replied by per on topic Farvel og tak
Ærgeligt hvis det holder jeg vil i hvert fald savne dine indlæg, desuden synes jeg dine indlæg altid har været nogenlunde saglige...... Dine pris betragtninger kan jeg kun tilslutte mig. Det er helt klart, at når whisky er ved at nå den udbredelse som den har, vil kæder o.lign. selvfølgelig kaste sig over whisky som lokke midel, du har garenteret været med lille mor nede at handle i Kvicly for at købe en Bowmore. Med hensyn til Laphroaig CS var det den første whisky jeg nogensinde købte. Det var vinteren 2000 på færgen mellem Danmark og Norge. Den kostede 300, 00 Nok for en hel liter. Den kunne på det tidspunkt kun købes toldfrit. Kort tid efter havde Juuhls den til en hel del mere end 300,00 og da kun for 0,7 l. Jeg tror de solgte en del, for drammen er god, den har fået gode anmeldelser osv. Jeg tror (jeg ved det ikke), at prisen afspejlede at den var sjælden eller svær at få fat i, fair nok. Jeg købte for 3 år siden en Ardbek 1975 til 800,00, sidst jeg så den kostede den 1695,00. Hvorfor tjaa udbud og efterspørgsel er velkendte mekanisner. Jeg vil gerne se den special foretnig der har 5 stk Ardbeg på hylden til 800,00 der ikke ændre prisen, hvis de finder ud af at prisen er steget, det er efter min mening helt i orden. På den anden side er det vel ligeså "i orden" at vi forbrugere er prisbevidste når vi handler. Hvem køber Gelnfidich i en vinhandel??? Markedet ændre sig, så derfor bliver suppermarkeds tilbudne også flere. I dag købte jeg en Old Malt Cask Ardbeg 1975 (den skal smages op i mod den anden). Hvem tror jeg købte den i et supermarked????? Så kære proffer, find de specielle flasker frem vi skal nok købe dem hos jer, men de andre kan altså ikke bære 50% på prisen, blot for en god historie.

Per Kragh

PS. Alt dette blot fordi jeg vil savne dine indlæg Kurt, så som en skrev: Tag en kiks og en dram...........

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1909 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Farvel og tak
Hej Kurt

Det er da synd Kurt, jeg syntes du skal blive. Du skriver mange spændende indlæg og i og for sig er jeg både enig med dig og Stig. I har begge ret. I starten da jeg lige var begyndt at holde af single malt og skulle købe min første flaske, der var lidt speciel, fandt jeg en flaske Caol Ila fra GordonMacPhail til 400. Efter at have gået rundt om butikken i en halv time tog jeg mig endelig sammen og besluttede at bruge 400 kr på en flaske whisky. I starten var jeg meget prisbevidst og det var en stor beslutning at købe 1 flaske whisky. Senere hen er whisky blevet en lidenskab og jeg river efterhånden hvad som helst ned fra hylderne for at smage på det. Men hvis man skal købe en flaske Glenagain kan man ligeså købe det billigst muligt, ingen af os er millionærer (eller ikke ret mange af os da).
Efterhånden syntes jeg dog at jeg får mere får pengene ved at købe en spændende specialaftapning hos f.eks stig. En ufiltreret cask strength indeholder så meget mere en de typiske standard filtrerede karameliserede. Så hvem sparer egentligt ?
Jeg erkender dog, ud fra min egen erfaring, at man ligeså godt kan øve sig på standardaftapninger i starten. Da jeg startede med at drikke whisky kunne jeg svært smage forskel på en Port Ellen og en Glengoyne.
Men træning hjælper. Jo mere du drikker jo klogere bliver du!
Hvis vi alle helt bevidstløs bare køber alt vores maltwhisky i Tyskland ender det med at ingen gider sælge det i Danmark. Jeg ved godt at mange forhandlere er meget dyre. En af dem jeg finder dyr er Juuls som du plejer at bringe frem. Stig er da langt billigere og så ved han også mere om whisky.
(Sidst jeg var i Juul's overhørte jeg en af deres ekspedienter fortælle en kunde at Port Ellen idag er et museum!, og han var ikke afløser i dagens anledning)
Prøv istedet at besøg Stig's forretning næste gang du kommer til København. Han er faktisk meget billig sammenlignet med andre. Det kan dog være svært at sammenligne hans flasker med supermarkederne da de fleste er specialaftapninger
Efter denne gang gratis reklame for Stig skal jeg også selv huske at besøge ham næste gang jeg er i København - Jeg får nok lidt procenter :-)
Nå jeg kom til at blande en masse ting sammen og indlægget er nu måske i den forkerte tråd. Det korte af det lange. Jeg syntes du skal blive Kurt. Du laver mange indlæg og de jeg læser dem alle med stor glæde. Man skal være forberedt på at andre folk har helt andre holdninger og det skal de have lov til.
Ellers kan jeg anbefale dig at besøge Kjær og Sommerfeldt (Århus og KBH). De fører et stor udvalg af Murray McDavid Aftapninger, som i min verden er virkelig kvalitet for pengene. Jeg ved godt at der nogen der ikke er enige, Al :-)

Nå jeg må hellere slutte. Indlægget er allerede blevet for langt og for rodet

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1910 by caskdk
Replied by caskdk on topic Farvel og tak
Hallo Towle

Hov hvad sker der Towle.....
Jeg syntes helt sikkert du er en del af dette forum som skal blive. Vi er og bliver ikke enige om alt, men det er vel heller ikke meningen. Derfor har vi de udvekslinger på ord som vi har. Du må et eller andet sted også finde dig i at nogle af dine indlæg giver en form for svar på tiltale, for ligesom vi måske er for "grove" ved dig er det jo nogle gange det samme den anden vej. Jeg kunne måske føle mig stødt over dit indlæg her med "disse tanter" og "det er dybt utroværdigt at fastholde en sådan påstand, når man driver en forretning med 6-7 ansatte og omsætter for flere millioner om året." De professionelle "tanter" du har debateret med har så vidt jeg er orienteret ingen ansatte overhovedet.
Dette er ikke nævnt for at starte endnu en tråd om vores firmaer, men jeg tror det er vigtigt at se "de professionelle" på to måder. De store, der vist nok aldrig har deltaget på (eller set ) denne hjemmeside, og så de små firmaer i denne sammenhæng feks Mac Y, Scotspain og FC Vin.

For år tilbage var jeg med i et tysk forum, og de rendte ind i de samme problemer som whiskynyt nu er rendt ind i.
Derfor stor respekt for nogle regler for hvordan vi alle teer os på denne udmærkede side, som jeg nødigt ville være foruden. Vi er bare nogle der engang imellem skal huske disse regler når bølgerne går højt.

Et eller andet sted (og det må i tage for en sandhed - læs iøvrigt Søren fra Mac Y's indlæg - her er jeg helt enig) er vi her alle fordi vi har en stor stor kærlighed tl Whisky -lad os da huske det, også når mudderet har lagt sig.
Det er blevet sent, men min pointe er at vi skal blive her allesammen, men efter de sidste dages storme på denne site lære at snakke sammen på en anden måde, med større respekt for hinanden. Derfor Towle kom igen, det fortjener du. :lol:

Claus FC Vin

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • Laddie
  • Visitor
  • Visitor
19 years 6 months ago #1912 by Laddie
Replied by Laddie on topic Farvel og tak
Hej Kurt,

Trist, trist, at en skrive- og spørgelysten, samt en af de få konstruktivt kritiske debattører på dette site vælger at sænke sabelen. Ikke, at jeg så ganske klart forstår din frustration over karakteren af debatten blandt whisky-entusiaster her i forum. Men din beslutning om at forlade sitet som debattør er jo ganske simpelt den største fejl du kan begå.

I lighed med, at det var forkert af Flemming fra DMWA, at true med at forlade debatten fordi han følte han fik ufortjente "

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1920 by jones
Replied by jones on topic Farvel og tak
Det er vel en misforståelse at alle skal udvise lige stor interesse for alt hvad der skrives her.

Personligt springer jeg over indlæg der blot handler om den aktuelle supermarkedspris på Glenagain (godt udtryk, Macdeffe), men accepterer at det kan have andres interesse.

Jeg går ikke i gang med at nedgøre emnet, jeg blander mig bare udenom.

Jeg følger heller ikke med, når det handler om irsk eller amerikansk whisky, men det skal ikke afholde andre fra at diskutere disse ting.

I andre er selvfølgelig også velkommen til at stå af når jeg begynder at udbrede mig om hvor mange gram aldehydehyde der findes i 100 liter alkohol. Ved gud - ja - det er nørdet, men så længe nogen reagerer på det, så er jeg også med på en snak på det "niveau."

Og når nogen ligefrem lader sig "overraske" over at jeg formaster mig til at skrive at jeg synes at vi skal tale ordentligt til og om hinanden her, så vælger jeg også bare tavsheden.

Fra whiskynyt, ligesom med alt andet i tilværelsen: Ta' hvad du kan bruge og lad resten ligge.

Det gør jeg.

Al Jones

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1924 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Farvel og tak
Hi Al

Jeg tror Glenagain er det udtryk Laphroaig brugte i deres reklamer i gamle dage for at sætte deres whisky i modsætning til de kendte mærker. Det er lang tid siden kan alle vel forstå....

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1926 by Towle
Replied by Towle on topic Farvel og tak
Efter denne massive protestbølge, har jeg overvejet min stilling og bøjer nakken (fremad, for en gangs skyld). Jeg vandrer den tunge gang til Colgate og smider karkluden i mæskekarret. Kort og godt: I'm back!!!! :wink:

Jeg vil ikke trampe mere i det, blot oplyse at jeg aldrig gør noget halvt. Enten er jeg med, eller osse er jeg ikke med. Når jeg således har valgt at fortsætte, betyder det også, at jeg ikke gider at tærske langhalm på eventuelle uoverensstemmelser. Der er på det seneste blevet markeret nogle forskellige holdninger og anskuelser og det er også fint nok. Jeg håber vi har fået renset luften, så vi kan koncentrere os om de ting vi har til fælles.

Helt ærligt: Jeg ville sgu osse have savnet Jer...... allesammen!!! :D

Venlig hilsen
Kurt

Venlig hilsen
Kurt "Towle"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1928 by JimTaggart
Replied by JimTaggart on topic Farvel og tak
Det glæder mig, du bliver, Kurt. Klø bare på!

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1929 by MacChristensen
Replied by MacChristensen on topic Farvel og tak

Efter denne massive protestbølge, har jeg overvejet min stilling og bøjer nakken (fremad, for en gangs skyld). Jeg vandrer den tunge gang til Colgate og smider karkluden i mæskekarret. Kort og godt: I'm back!!!! :wink:


Hejsa Kurt,

det var godt du kom til fornuft - vi ville jo ikke kunne undvære dig, og dine finurlige indslaget i dette forum :wink:

Glad you ´r back !!

Slainte
MacC

Slainte,
Jesper

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #1934 by per
Replied by per on topic Farvel og tak
Kurt skev:

Helt ærligt: Jeg ville sgu osse have savnet Jer...... allesammen!!!


Godt du er tilbage, utroligt hvad en kiks, og især en dram kan gøre

Per

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #2009 by vad
Replied by vad on topic Farvel og tak
Kurt - supergodt du genovervejede! Og husk på at du kan nå mange comebacks inden det overhovedet bliver pinligt - hvis Linie 3 da er et eksempel til efterfølgelse :-P . Jeg ville i hvert fald havet savnet de mange indlæg med den tørre, jyske humor :)

Jeg giver en billig dram til whiskymessen *host* :)

--Vad

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 6 months ago #2011 by Towle
Replied by Towle on topic Farvel og tak
Ved skrev:

Kurt - supergodt du genovervejede! Og husk på at du kan nå mange comebacks inden det overhovedet bliver pinligt - hvis Linie 3 da er et eksempel til efterfølgelse :P

Ja, deres kør-i-ring-system (ikke at forvexle med Låsby-Svendsens) ligner lidt Frank Sinatras. Det samme repertoire i en menneskealder og den ene reprise/comeback efter det andet.

Jeg giver en billig dram til whiskymessen *host* :)

Her må jeg desværre melde fra i sidste øjeblik. Ærgeligt, for jeg havde set frem til min første messe. Må jeg ha' den tilgode til 2005? :wink:

Venlig hilsen
Kurt

Venlig hilsen
Kurt "Towle"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.231 seconds